Jumpfood i fuld udvikling

Det er nu tre måneder siden, Albertslund idrætsanlæg som det første ”Fyrtårn” lancerede Jumpfood konceptet. Tilbagemeldingerne har været meget positive og brugerne er glade for maden. Specielt den nye burger er blevet et hit og sælger rigtig godt.

Albertslund har også haft stor succes med fyldet i deres sandwich. Lederen af køkkenet, Pia Sørensen, fortæller at cafeens kunder har taget godt i mod brugen af spidskål, asparges, fennikel, radiser som alternativer til de traditionelle tomater og agurker. – Man skal bare huske at skære grøntsagerne rigtigt ud, så man får den gode smag.

 

Nye brød

Det har vist sig, at brødet til Jump Sandwich har givet nogle udfordringer, når man laver sandwich og opbevarer dem på køl i længere tid. Her bliver brødet for hurtigt tørt og hårdt. Brødet – Rug intenso Totti – er egentlig udviklet til den sprøde toastede sandwich, og her fungerer det fint. Vi anbefaler derfor, at i så vidt muligt altid laver frisk toastede sandwich.

Når i skal lave sandwich til stævner eller travle dage, hvor sandwich ikke skal serveres med det samme, bør i ikke bruge Rug Intenso Totti. Vi har i stedet fået udviklet et økologisk, Spelt sandwichbrød fra Il Fornaio. Det har en sprød skorpe, og det bliver ikke tørt ved opbevaring på køl, når sandwichen er smurt. Derudover har det en fantastisk intens smag af korn. (Spelt sandwichbrød fås hos Catering Engros fra uge 30. de andre grossister får det på lager efter efterspørgsel).

Som alternativ til jer, som ikke har krav til økologi, har vi udvalgt et lækkert groft flute fra Panesco, Pett Pain Rustic Multingrain. Dette brød holder også den sprøde skorpe. Til jer, der gerne vil have et økologisk alternativ til jeres burgere, har vi udvalgt en ny Cafebolle. Bollen, der kommer fra Easyfood, er bagt på god økologisk kvalitetsmel fra Stenalt gods. Alle de nye brød kan ses i den vedhæftede vareliste, her kan i også se, producenter og priser.

 

Rettelser til opskrifter

Efter at have afprøvet opskrifterne i forskellige haller, har vi justeret et par af dem. Opskrifterne er vedhæftede dette nyhedsbrev. De er lige til at printe ud og sætte i opskriftmappen. Opskrifterne vil også blive lagt op på hjemmesiden.

Vi håber, at rigtig mange af jer får startet op med et ”sundere udvalg” i hallerne, og vi glæder os til at høre om alle jeres erfaringer. Det er sådan, at vi alle skal blive klogere, så her en opfordring til at dele jeres viden på jumpfood intrasiden under forum.

 

Ændringer:

Tunfyld til dressing, lidt mere cremet

Karrydressing, lidt honning er tilsat og der er skruet lidt ned for chili

Ny op skrift på syltede løg, der både kan bruges i salater og i Rullerne


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jumpfood.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3525