Jumpfood i fuld hopla på Bornholm

TV2-programmet Bare Lidt Sundere har besøgt Nexøhallen på Bornholm, hvor de første spadestik til sundere mad i idrætslivet er taget.

Alle synes, det er en god ide at spise sundere, det handler bare om at komme i gang. Nexøhallen på Bornholm har nu taget springet mod sundere mad i hallen, og er klar til at afprøve nye menuer og mere frugt og grønt.

Initiativet møder både politisk opbakning og støtte fra bl.a. Floorball-fællesskabet Bornholm, der allerede har en decideret kostpolitik, der betyder, at spillerne ikke må spise slik og drikke sodavand før træningen. Et tiltag der har løftet træningen gevaldigt.

Screen Shot 2013-12-12 at 12.04.39 PM

Se indslaget her – reportagen fra Nexøhallen starter 3.40 minutter inde

Tiden er inde til sundere mad

Selvom der er bred enighed om, at sport og sund mad hører sammen, er der stadig lang vej igen i mange idrætshaller. De foreløbige erfaringer fra Nexøhallen viser dog, at tiden er inde til sundere mad, og mange unge ser faktisk sund mad som en naturlig ting i idrætshallen – det handler om at tage springet.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jumpfood.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3525