Åbningsevent i Bagenkophallen

Piger smilerFredag den 21. marts slog Bagenkophallen dørene op til en ny verden af velduftende og spændende mad i cafeteriaet, der sammen med den nye indretning indbød til hyggeligt samvær.

Efter at den røde snor var blevet klippet over af Zita Hedeby fra Langeland Kommune, bød det på smagsprøver af lamme- og kyllingeruller, tomatsuppe, hummus og mange andre lækkerier.
Men sådan har det ikke altid været i Bagenkop. Vejen dertil startede i efteråret 2013, hvor Bagenkophallen blev en del af projekt SMIL. Indtil da havde vareudvalget mest været franske hotdog, slik og sodavand som forpagter Mary Petersen langede over disken. Men med god opbakning fra den lokale klub ”Bagenkop Familie Fitness” samt støtte fra Langeland Kommune via projekt ”Nærvær i nærmiljøet” blev der i efteråret nedsat en projektgruppe, der fik udarbejdet en handlingsplan for Bagenkophallens fremtid. Efter et besøg fra Fødevarestyrelsens Alt om kost rejsehold, hvor SMIL-projektet blev drøftet, tog gruppen på studiebesøg i Hodde Tistruphallen ved Varde for at hente noget inspiration udefra.
Efter en ”makeover” af cafeteriaet med nyt gulv og loft samt smarte nye røde stole og hyggelamper er Bagenkophallen nu også klar med et fristende og spændende vareudvalg. Fredag aften var 70 personer tilmeldt fællesspisning med Chili con Carne og Bagt laks med ærtepure på menuen, som blev præsenteret af Mary Petersen.
Baggrunden for successen i Bagenkop er, at man har haft modet til at træffe et valg om, at skabe en sundere og mere tidssvarende madkultur i idrætslivet, og samtidig har været villig til at afprøve nogle nye tiltag. Den gode opbakning fra hallens brugere og fra Langeland Kommune, har også været en væsentlig del af at skabe det lokale samlingssted.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jumpfood.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3525