Jumpfood vinder mad + medier prisen 2014 for virksomheder og organisationer

Jumpfood konceptet vandt fredag aften madkommunikatørernes pris “mad+medier-prisen 2014” i kategorien Madkommunikation for virksomheder og organisationer. Pia Haaning Rasmussen, projektleder hos Københavns Madhus, modtog på vegne af SMIL projektet prisen. På scenen hvor der  ligeledes var repræsentanter fra reklamebureauet Submarine der står bag udviklingen af konceptet, takkede Pia Rasmussen især Nordea Fonden for deres store økonomiske bidrag til konceptet og SMIL projektet.

Vindermotivation – JuryenPia
Konceptet Jumpfood, et samarbejde mellem DGI, Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hal-inspektør-foreningen og Københavns Madhus, der skal få sundere mad ind i vores idrætshaller, er nytænkende, professionelt eksekveret og et godt eksempel på original madkommunikation.

”Sund mad skal friste – ikke frelse”. Det er godt tænkt ”bon mot” og helt sikkert den rigtige vej frem, hvis vi skal have børn og unge til at spise sundere mad

Jumpfood tager alle platforme effektivt i brug, og projektet bidrager til en ny madbevidsthed og bedre madkultur hos en vigtig og vanskelig målgruppe. Fra formål til strategi og eksekvering er Jumpfood et eksempel på forbilledlig madkommunikation. Juryen håber, og tror, at det virker!

Jumfood hitter – stor interesse til årets HI messe

Lækre tunsandwich, flotte bægre med frisk udskåret frugt og Bircher mysli blev et stort hit på en af de mest besøgte stande ved den årlige HI messe arrangeret af Halinspektørforeningen i Vingsted. Alt om Kost Rejseholdets to medarbejdere Henriette og Vickie fik sammen med Pia Rasmussen fra Københavns Madhus langet masser af lækre smagsprøver ud til de mange interesserede. Både smagsprøver og koncept blev rigtigt godt modtaget og har allerede affødt henvendelser om eventuel implementering af konceptet.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jumpfood.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3525