By admin

0

Lav god sund hjemmelavet mad

Categories : Blogindlæg

Har du planer om at lave god, sund og hjemmelavet mad, kan du med fordel starte med at planlægge din mad en gang om ugen. Ved at planlægge dine måltider grundigt, slipper du for at stå i en situation, hvor du bestiller usund fastfood, fordi der ikke er tid eller mad til et sundt måltid.

En anden fordel ved at planlægge dine måltider, kan du nøjes med at købe ind en gang om ugen, hvilke også gør det billigere. Både fordi du ikke bliver fristet til at købe mere end det der står på indkøbslisten, men også fordi du kan planlægge at bruge de samme ingredienser i flere af dine retter og derfor undgå dyr madspild. Du kan finde mere inspiration her.

Lav mad til flere dage

Når du planlægger din uge, kan du også nemt tage hensyn til de dage hvor det kniber med tiden. Måske fordi i alle skal noget før eller efter middagen. Her kan du med fordel lave mad til 2 dage en af de andre dage. Det betyder at du måske blot skal lave en hurtig salat og så kan i sætte jer ned og få spist et god og sund måltid mad.

Gryderetter og supper er retter, der ofte kun bliver bedre på anden dagen eller som man nemt og hurtigt kan tage op af fryseren.

Gør brug af supermarkedernes nemme løsninger

At en løsning er nem og enkel er ikke det samme som at den er usund. Supermarkederne har i dag mange gode løsninger som gør det nemt at leve sundt. De har gode salatblandinger, sunde snacks og andre nemme løsninger, som gør det nemt at vælge sunde alternativer.

Ikke alene gør det det muligt at finde et sundt alternativ, hvis man er lidt lækkersulten. Det gør det også nemt og hurtigt at få lavet en lækker salat til bordet, uden at du skal bruge flere timer på at skære og snitte.

Når du køber ind er det også vigtigt at du har fokus på hvad det er du køber. Prøv så vidt muligt at købe fedtfattige produkter, men lige så vigtigt at købe mad af bedre kvalitet.

Det gør det meget nemmere og hyggeligere at lave mad som smager godt. Fokusere derfor på kvaliteten frem for kvantiteten, når du køber ind. Det kan være svært, men prøv så vidt muligt at undgå tilbud på XXL store pakker eller 3 for 2 stk. priser.